Det kan være ualmindeligt svært at finde den rigtige bolig, især i København og andre større byer. Så når I endelig har fundet den perfekte beliggenhed, skal der ofte en renovering til for at få den til at opfylde lige præcis jeres behov.
Vi tager dig i hånden fra første færd, når du skal i gang med at renovere din bolig. Egentlig vil vi helst starte med at snakke om dine behov og ikke dine løsninger, for med vores erfaring kan det være, at der er en bedre og billigere løsning på dine behov end den, du selv havde forestillet dig.
Vi kommer forbi og snakker, gennemgår din lejlighed og dine behov og kommer med et forslag, ofte suppleret med tekniske tegninger og et budget.
Vi laver rigtig mange renoveringer af køkken og badeværelse, da det er to rum, der har fået enorm betydning for moderne familier og hvor vi tilbringer en stor del af vores tid. Men der er også masser af muligheder for at forbedre funktioner og komfort i resten af lejligheden. Det kan være nye gulve, indfræsning af grimme ledninger, etablering af indbygningsskabe samt sammenlægning eller opdeling af rum.
Gamle boliger er ofte upraktisk disponeret, og her kan en renovering gøre, at du får mere plads uden egentlig at få flere kvadratmeter. Det kan være sammenlægning af et gammeldags “bakke-ind-toilet” med badeværelset eller fjernelse af en bærende væg mellem stue og køkken for at skabe et køkkenalrum.
En renovering øger værdien af din lejlighed. Først og fremmest øger den brugsværdien for dig og din familie. I får mulighed for at leve livet, som I gerne vil have det. Men det øger også markedsværdien, for hvis forbedringerne har løst din families udfordringer, vil de sandsynligvis også gøre det for den næste ejer.
Vi har vores egne tømrere, VVS- og murerspecialister, og vi påtager os gerne at stå for hele projektet fra start til slut. Så giv os et ring, så vi kan snakke nærmere om, hvordan vi kan realisere dine byggeplaner.
Når vi alligevel er i gang med at give dit hus eller din lejlighed den helt store tur, er det oplagt at tænke Orbitals cirkulære systemer ind i projektet. Det er let at implementere, især når vi starter helt forfra som man jo gør ved en renovering.
Vi kan installere Orbital Shower, der genindvinder badevandet, så du sparer vand og energi, når du bader. Derudover kan du overveje vores Orbital Tap, hvor vandet fra håndvasken bruges til toiletskyllet.